Свен Оге Мадсен
Свен Оге Мадсен | ||||
---|---|---|---|---|
дан. Svend Åge Madsen | ||||
Псевдонім | Marianne Kainsdatter | |||
Народився | 2 листопада 1939[1][2][3] (84 роки) Оргус, Данія | |||
Громадянство | Данія | |||
Діяльність | письменник | |||
Мова творів | данська | |||
Роки активності | 1962 — досі | |||
Напрямок | постмодернізм, фентезі, магічний реалізм | |||
Жанр | роман, повість, оповідання, п'єса | |||
Magnum opus | «Поставте світ на місце», «Благочестя впереміж з розпустою» | |||
Премії | ||||
Сайт: svendaagemadsen.dk | ||||
| ||||
Свен Оге Мадсен у Вікісховищі | ||||
Свен О́ге Ма́дсен (дан. Svend Åge Madsen, нар. 2 листопада 1939, Оргус) — данський письменник, член Данської академії, кавалер ордена Даннеброг.
Свен Оге Мадсен народився в сім'ї вихідців із Західної Ютландії — страхового агента Ганса Педера Мадсена і поштарки Юлії Мадсен (до шлюбу Бертельсен)[4]. Був наймолодшим із чотирьох дітей. Перші 25 років свого життя мешкав на вулиці Шернвей, у робітничому кварталі Оргуса[5]. У школі вчився посередньо, мав нахил до математики й вибрав відповідну спеціалізацію в Марселіборзькій гімназії, яку закінчив у 1958-му. Того ж року почав студіювати математику в Оргуському університеті. Вів щоденник, записи в якому з часом стали нагадувати літературні твори. Провчившись кілька років, Мадсен покинув університет. 1964 року став професійним літератором і переселився до Оргуса, де мешкав разом із лікаркою-терапевткою Бенте Інгер Лісе (1939—2013) в мансардній кімнаті площею шість квадратних метрів[4]. 1966 року взяв шлюб з нею. Вони багато мандрували й певний час проживали в Чикаго, Алжирі та Бангалорі. Згодом осіли в Рісскові — оргуському передмісті.
У подружжя було двоє дітей і двоє внуків. Разом із дружиною Свен Оге Мадсен під псевдонімом «Маріанна Каїнсдаттер» написав три детективні романи та радіоп'єсу.
У 2005 році Свен Оге Мадсен став членом Данської академії.
Ще студентом Мадсен надсилав різним видавцям свої перші твори й діставав негативні відповіді. Зокрема, видавництва «Гюллендаль» і «Арена», мотивуючи свою відмову, натякнули, що автор хворіє на шизофренію[5]. У 1962-му газета Vindrose («Роза вітрів») опублікувала його оповідання «Восьмий день», а наступного року в .
Твори Мадсена перекладено багатьма мовами. У дужках вказано три числа, які позначають, відповідно, кількість окремих перекладних прозових книжок, кількість перекладних антологій з Мадсеновими творами й кількість перекладених п'єс — станом на початок жовтня 2016 року. Англійською (3 + 11 + 2), болгарською (0 + 1 + 0), грецькою (0 + 1 + 0), естонською (1 + 0 + 0), ісландською (1 + 0 + 0), іспанською (0 + 1 + 0), італійською (1 + 2 + 0), латиською (2 + 2 + 1), нідерландською (1 + 4 + 0), німецькою (7 + 10 + 3), норвезькою (1 + 3 + 0), польською (1 + 1 + 0), російською (1 + 0 + 0), словацькою (0 + 0 + 1), угорською (0 + 1 + 0), фінською (0 + 1 + 0), французькою (3 + 4 + 0), чеською (1 + 3 + 0), шведською (2 + 2 + 0) і японською (0 + 4 + 0)[6].
- Besøget, 1963
- Lystbilleder, 1964
- Otte gange Orphan, novelleroman, 1965
- Tilføjelser, 1967
- Modsatterne og Omvendterne, 1967
- Liget og lysten, 1968
- Tredje gang så tar vi ham, 1969
- Sæt verden er til, 1971
- Dage med Diam eller Livet om natten, 1972
- Jakkels vandring, 1974
- Tugt og utugt i mellemtiden, 1976
- Hadets bånd, 1978
- Se dagens lys, 1980
- Den største gåde, 1982
- Vi? — Vi, Vi!, 1982
- Af sporet er du kommet, 1984
- Lad tiden gå, 1986
- Slægten Laveran, 1988
- At fortælle menneskene, 1989
- Jagten på et menneske, 1991
- Edens gave, 1993
- Syv aldres galskab, 1994
- Den usynlige myre, 1995
- Kvinden uden krop, 1996
- Finder sted, 1998
- Genspejlet, 1999.
- Nærvær og næsten: Tomas Fants familiekrøniker, 2000
- Den ugudelige farce, 2002
- De gode mennesker i Århus; Læselysten, 2003
- Levemåder, 2004
- Det syvende bånd, 2006
- Mange sære ting for, 2009
- Pigen i cementblanderen, 2013
- Af den anden verden, 2017
- Enden på tragedie, 2019
- Fremtidsspejl, 2020
- Maskeballet, 1970
- Mellem himmel og jord, 1990
- Ude af sit gode skind, 2004
- Manden der opdagede at han ikke eksisterede, 2007
- Skabt for hinanden og andre dystopier, 2014 (sammen med Karen Skovmand og Kenneth Bøgh Andersen)
- Uforelsket, 2016
- Når man mailer, 2009 (uddrag af Svend Åge Madsens emails til vennen Flemming Chr. Nielsen siden 2000)
- Vores sommerliv, 1979 (i novellesamlingen: Det kolde dusin, redigeret af Mogens Wolstrup (1983))
- Skabt for hinanden, 1995 (i novellesamlingen: Novelleveje (1997) samt i Skabt for hinanden og andre dystopier (2014))
- Kærlighed ved sidste blik (i Ud & Se, 2013)
- Hin Anden, 2014 (i publikationen: Neuroetik (2014), som blev udgivet af Etisk Råd)
- Blodet på mine hænder, 1973
- Mord dem bare, 1975 (радіоп'єса)
- Et ved jeg som aldrig dør, 1991
- Engleskyts. Kriminalroman, 2002
- Septemberfortællingerne, 1988
- Et livstykke i 6 billeder, 1967
- Hopla, vi…prik prik prik, 1967
- Stikord, 1967
- Rapport fra internatet, 1967
- Forestillinger, 1970
- I virkeligheden, 1972
- Dr. Lemmas problem, 1975 (tv-spil)
- Man skal høre meget, 1975
- Jo værre, jo bedre, 1975
- Narrespillet om Magister Bonde og Eline Mortensdatter, 1978
- Uden for nummer, 1984
- Kasper søger efter tilværelsen, 1982
- Margrethe den milde 1982
- Svejk i tredie verdenskrig, 1984
- Dr. Strangula, 1985
- Knud den Hellige, 1986
- Det sidste suk, 1986
- Nøgne masker, 1987
- Svar udbedes, 1987
- Dødens teater, 1987
- Robert og Judith, 1993
- Kopisten, 1994
- Tiger, 2012
- Bredsdorff, Thomas: Sære fortællere: hovedtræk i den ny danske prosakunst tiåret omkring 1960. 1967
- Kampmann, Christian: Man kommer til at skrive ‘revolution’ hver 20. side. 1970. Information. 1970-11-13
- Mørk, Ebbe: Jeg er glad for min dårlige samvittighed. 1972. Politiken. 1972-09-17
- Brostrøm, Torben: Danske digtere i det 20. århundrede, bind 5. 1982
- Skyum-Nielsen, Erik: Modsprogets proces: poesi, fiktion, psyke, samfund: essays og interviews om moderne dansk litteratur. 1982. Arena
- Sylvest, Ole: Det litterære karneval: den groteske realisme i nyere danske romaner. 1987. Odense Universitetsforlag
- Søholm, Ejgil: Ordkvartet Århus 1990. Statsbiblioteket
- Dalgaard, Niels: Dage med Madsen eller livet i Århus 1996. Museum Tusculanum
- Grymer, Claus: «Århus — den evige stad». 1996. Interview i Kristeligt dagblad, 1996-01-23
- Gemzøe, Anker: Metamorfoser i mellemtiden 1997. Medusa
- Nørager Pedersen, Ejnar: Af og om Svend Åge Madsen — en bibliografi 1999. Statsbiblioteket
- Jørgensen, John Christian (red.): Dansk forfatterleksikon. 2001. Rosinante
- Mai, Anne-Marie: Danske digtere i det 20. århundrede, 4.udgave. 2001. Gad
- Madsen, Svend Åge: Svend Åge Madsen — at fortælle menneske 2002. Film, Videokassette. Manuskript og produktion Christian Braad Thomasne
- Gemzøe, Anker: Hovedspring mellem magnetiske spor. En analyse af Svend Åge Madsen: Af sporet er du kommet. 2006. Netdokument. Trykt version offentliggjort som artikel i K & K nr. 54/1986
- Møller, Anne: Frankensteins paradoks — om det fantastiske — og Shelley, Ingemann og Svend Åge Madsen. 2005. I: BUM. — Årg. 23 (2005)
- Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi. Henvisninger fra onlineudgaven af «Dansk litteraturhistorisk bibliografi» til fortolkninger af og artikler om Svend Åge Madsen.
- Svend Åge Madsens romaner. Kort præsentation af Svend Åge Madsens forfatterskab og temaer fra Det Kgl. Biblioteks portrætter over nyere danske forfattere.
- Skyum-Nielsen, Erik: Møder med Madsen, Aarhus Universitetsforlag, 2009. ISBN 978-87-7934-329-0
- Christian Bach, Amanda Lundberg Kelly: Vild med Svend Åge Madsen, Gyldendal, 2012. ISBN 978-87-02-11712-7
2002 року Крістіан Бро Томсен (Christian Braad Thomsen) зняв 56-хвилинний документальний фільм про Мадсена (Svend Åge Madsen — at fortælle menneskene)[7].
- Svend Åge Madsen. Сайт «Forfatterweb»
- Portræt af Svend Åge Madsen, Litteratursiden
- Svend Åge Madsen. Сайт «Gyldendal. De Store Danske» [Архівовано 17 червня 2016 у Wayback Machine.]
- Svend Åge Madsen. Сайт «Sciencefiction», 1997
- «Hvorfor Århus bliver ved med at dukke op i mine bøger?» (Litteratursiden)
- Interview (lyd) med Svend Åge Madsen om forfatterskabet
- «Tiger» — Eksperimentel kortfilm instrueret af Thomas Dyrholm og Alexander Sagmo med Svend Åge Madsen som medvirkende [Архівовано 7 грудня 2015 у Wayback Machine.]
- Svend Åge Madsen. Autobiografi. Сайт «Biografi» [Архівовано 11 жовтня 2016 у Wayback Machine.]
- Svend Åge Madsen. Сайт «Arnoldbusck» [Архівовано 11 жовтня 2016 у Wayback Machine.]
- 1966 Louisiana-prisen — Премія «Луїзіана»
- 1972 Det Danske Akademis Store Pris — Велика премія Данської академії
- 1976 Kritikerprisen — Премія критиків
- 1985 Søren Gyldendal Prisen — Премія Серена Гюллендаля
- 1987 Danske Dramatikeres Hæderspris — Почесна премія данських драматургів
- 1990 Holberg-Medaillen — Медаль Гольберга
- 1994 Radioens Romanpris — Премія за роман Данського радіо
- 2000 De Gyldne Lauerbær — Золота лаврова гілка
- 2002 Johannes Buchholtz-prisen — Премія Йоганнеса Бухгольца
- 2003 Læsernes krimipris — Премія читачів за кримінальний роман
- 2010 — Кавалерський хрест ордена Даннеброг
- ↑ Person Profile // Internet Movie Database — 1990.
- ↑ Internet Speculative Fiction Database — 1995.
- ↑ Babelio — 2007.
- ↑ а б Svend Åge Madsen. Autobiografi. Сайт «Biografi». Архів оригіналу за 11 жовтня 2016. Процитовано 11 жовтня 2016.
- ↑ а б Svend Åge Madsen. Сайт «Forfatterweb». Архів оригіналу за 11 жовтня 2016. Процитовано 10 жовтня 2016.
- ↑ Svend Åge Madsen. Oversættelser. Архів оригіналу за 11 жовтня 2016. Процитовано 11 жовтня 2016. [Архівовано 2016-10-11 у Wayback Machine.]
- ↑ Svend Åge Madsen — at fortælle menneskene. Архів оригіналу за 7 січня 2016. Процитовано 10 жовтня 2016.
Це незавершена стаття про особу. Ви можете допомогти проєкту, виправивши або дописавши її. |